Jeg har fået flere spørgsmål vedr. træning og personlig træning gennem tiden og jeg får fortsat henvendelser fra personer, som gerne vil have mit program og øvelser for specifikke områder. Derfor kommer der nu et indlæg omkring mine erfaringer med personlig træning osv.

Jeg har været ganske normal “hold slave” i fitness lige fra starten af mit medlemskab, hvilket har passet mig perfekt. Jeg fik med tiden smag for kettle og bodyfit som Fitness World tilbyder. Til sidst fik jeg smag for at træne med frivægte, hvilket også gik rigtig fint – men jeg var klar på at blive udfordret mere! Det er så her Henrik kommer ind i billedet. Henrik er egentlig min kærestes kammerat tilbage fra da de gik i skole i Vejle. Han boede også i Aalborg på daværende tidspunkt – nu kan I få glæde af ham i København.

Efter en snak med Henrik, lavede han en plan for træning. Jeg havde ingen specifikke mål, så han kunne lave planen som han havde lyst til. De eneste forbehold han skulle tage, var ift. mit lipødem, så løb og andre hop ville ikke være en del af træningen. Træningen var fastlagt således jeg havde hviledage torsdag og søndag, eller cardio hvis jeg havde lyst til det. Den første uge gennemgik vi programmet og stakkels Henrik måtte have stor den store tålmodighedstaske frem, da jeg havde svært ved at få øvelserne ind i kroppen. Heldigvis for mig, så gik han slet ikke op i hvor mange kg. jeg kunne løft, men mere hvordan teknikken var. Han er en rigtig teknik nørd, hvilket nok har været min redning gennem hele forløbet. Jeg har stort set været skadesfri. At jeg har haft MEGA møg hamrende ondt i mine muskler hver evig eneste dag – det er selvfølgelig også Henriks skyld, men det er jo en del af pakken! Han lagde yderligere vægt på, at gøre brug af mavemusklerne i løft samt vejrtrækning, hvilket i starten fik mig til at se måner og stjerner. Men det hjælper virkelig – prøv det! Det besvarer også det spørgsmål som jeg ofte får: Hvordan træner jeg maven? Det gør jeg ikke – jeg magter ikke at træne mave, men bruger den aktivt i mine løft. Det fungerer helt perfekt for mig.

Jeg har umiddelbart ingen erindring om, hvor længe jeg trænede med program fra Henrik. Det blev ændret nogle gange, øvelser blev byttet ud og fokuspunkter ændrede sig. Hvis jeg selv skal sige det, så var jeg rimelig hardcore til sidst. Jeg var i mit livs form. Jeg peakede virkelig. Alt spillede bare. Og jeg elskede hvad træningen fra Henrik gjorde ved min krop. Jeg tabte mig ikke på vægten, men mine muskler svulmede og jeg blev virkelig markeret. Jeg trænede målrettet og måtte sjældent holde afbrudte hviledage eller træningsfri pga. andre aftaler. Det var virkelig et godt forløb. Henrik var nærværende, altid klar til at svare på mine spørgsmål og var med til træning hvis jeg havde brug for det. Han graduerede fint øvelserne til mit niveau og havde fokus på at gøre det rigtigt. Han var ikke kun min personlige træner, men også en rigtig god ven.

Nu holder jeg formen ved lige alene og uden program. Jeg bruger stadig strukturen, flere af øvelserne og ikke mindst teknikken under træning. Altid fokus på teknikken. Jeg har stadig kontakt med Henrik, selvom han desværre er flyttet til København. Jeg er bare så dybt taknemmelig for, at han dengang ville være min træner. Han er guld værd.

Så mit råd er: Skaf en personlig træner, men gør det ikke uden at have lavet noget research først. Det er dyrt at skaffe sig en personlig træner, men jeg synes bestemt at det er alle pengene værd. Det kræver hårdt arbejde og tid at komme i form, men det kan lade sig gøre om man så kun har tid til at træne 3 gange om ugen. Det er trænerens opgave at tage hensyn til begrænsninger og ressourcer hos den enkelte.

Du kan fange Henrik på Instagram: Henrikhjars eller http://www.hhmentality.com

Hvis du hører denne sætning komme fra din kæreste, mand eller kone, så vil jeg lige fortælle dig hvad der kan ske de næste mange måneder….

• Du skal vaske utrolig meget tøj. Rigtig meget sportstøj. Måske er du så heldig, at han/hun på forhånd er dresseret til selv at vaske sit tøj.
• Han/hun kommer til at spise jer ud af huset. Skyr, kylling, pasta, brød i lange baner. Energi drikke, protein pulver og tuber med energi gele.
• Sportsudstyr fra 3 sportsgrene vil fylde hjemmet. En cykel, løbe udstyr og svømmeudstyr. Måske er I heldige at bo i hus og have et ekstra værelse og garage, måske er I uheldige (som mig/os) at bo i en 2 værelses lejlighed….!
• Han/hun forvandler sig til en trænings narkoman med struktureret træning nærmest alle ugens dage. Du kommer til at se mindre af din samlever og du vil lære at skulle sætte pris på at være meget alene.
• Overskud forvandler sig til overskud til træning og underskud til alt det øvrige. Forholdet kommer muligvis på prøve, men det er dig, som kan føle sig forladt og alene, men du prøver at være forstående og ikke bremse projektet.
• Han/hun forvandler sig til en egoist, forventer forståelse og accept. Du har måske synes i starten at det her projekt var en god ide. Efter 6 måneder er det muligvis ikke den bedste ide.
• Han/hun dropper måske alkohol – det er nu ikke den værste ting i verden.
• Du ser din samlever blive i sit livs form, mens du selv drømmer om chokolade og lavet et ekstra hul i dit bælte.
• I dit stille sind kommer du måske kortvarigt til at hade din samlever og det latterlige projekt, og taler måske med vennerne/veninderne om det, som medfølende forsikre dig om, at det snart er ovre.

Da min kæreste kom og sagde, at han overvejede at træne om til en ½ ironman, var jeg straks med på vognen. Han har også holdt mit trænings iver ud i langt tid, så jeg tænkte ikke så meget over det. Vi fik ikke snakke så meget om det og før jeg anede det, så stod der en spinnings cykel midt i vores stue. Vi har en stor 2 værelses lejlighed, så den kunne godt være der, selvom det så ufattelig dumt ud. Den blev senere solgt og udskiftet med en rigtig racer cykel (som vi med møje og besvær fik hentet i Ikast).

Der er nu under 1 måned til at alt den træning skal sættes til den endelige prøve den 16 august i Aalborg. Jeg forstår slet ikke, hvordan JEG har overlevet det. Jeg har en cykel til at stå i min stue, jeg vasker tøj hele tiden og han er hele tiden af sted til træning. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor forfærdeligt det ville have været, hvis han havde besluttet sig for, at træne om til en hél ironman. Godt det “kun” er en ½ ironman…..!! Han har heldigvis ikke gået 100% op i kosten og jeg kunne sagtens lokke ham til at spise snolder sammen med mig og han har deltaget i fødselsdage uden at skulle have specielle kost hensyn. Han har ikke forventet, at jeg tog med ham til træning, men spurgt om jeg ville hjælpe ham i nogle tilfælde. Jeg må da indrømme, at jeg glæder mig, at det er overstået. Det er ikke sjovt at se sin kæreste være træt indtil knoglerne, men alligevel slæbe sig af sted til træning og komme hjem endnu mere træt end før. Det er ikke sjovt at han klager over smerter i led og bekymre sig om han bliver skadet.

Mine råd er: At træne op til en ironman, triatlon eller et Marathon er ikke en enmandssport – det er en team indsats. Man kan ikke gøre det alene. Tal om det grundigt inden projektet bliver søsat. Hvad forventer I af hinanden i perioden og hvor meget kan man forvente af modparten. Kig på det økonomiske aspekt, det er en dyr omgang, selvom modparten ikke skal bruge penge på udstyr, så er det bare dyrt. Det kan fint lade sig gøre at købe brugt, så længe man gør sit research ordentligt.

Sidst men ikke mindst. Selvom det er en hård omgang – så kan jeg allerede sige, at jeg nu kigge på min kæreste med endnu større respekt og beundring. Han udviser og har udvist en kæmpe portion viljestyrke og udholdenhed. JEG ER MØG HAMRENDE STOLT AF MIN KÆRESTE!

Hvis du hører denne sætning komme fra din kæreste, mand eller kone, så vil jeg lige fortælle dig hvad der kan ske de næste mange måneder….

• Du skal vaske utrolig meget tøj. Rigtig meget sportstøj. Måske er du så heldig, at han/hun på forhånd er dresseret til selv at vaske sit tøj.
• Han/hun kommer til at spise jer ud af huset. Skyr, kylling, pasta, brød i lange baner. Energi drikke, protein pulver og tuber med energi gele.
• Sportsudstyr fra 3 sportsgrene vil fylde hjemmet. En cykel, løbe udstyr og svømmeudstyr. Måske er I heldige at bo i hus og have et ekstra værelse og garage, måske er I uheldige (som mig/os) at bo i en 2 værelses lejlighed….!
• Han/hun forvandler sig til en trænings narkoman med struktureret træning nærmest alle ugens dage. Du kommer til at se mindre af din samlever og du vil lære at skulle sætte pris på at være meget alene.
• Overskud forvandler sig til overskud til træning og underskud til alt det øvrige. Forholdet kommer muligvis på prøve, men det er dig, som kan føle sig forladt og alene, men du prøver at være forstående og ikke bremse projektet.
• Han/hun forvandler sig til en egoist, forventer forståelse og accept. Du har måske synes i starten at det her projekt var en god ide. Efter 6 måneder er det muligvis ikke den bedste ide.
• Han/hun dropper måske alkohol – det er nu ikke den værste ting i verden.
• Du ser din samlever blive i sit livs form, mens du selv drømmer om chokolade og lavet et ekstra hul i dit bælte.
• I dit stille sind kommer du måske kortvarigt til at hade din samlever og det latterlige projekt, og taler måske med vennerne/veninderne om det, som medfølende forsikre dig om, at det snart er ovre.

Da min kæreste kom og sagde, at han overvejede at træne om til en ½ ironman, var jeg straks med på vognen. Han har også holdt mit trænings iver ud i langt tid, så jeg tænkte ikke så meget over det. Vi fik ikke snakke så meget om det og før jeg anede det, så stod der en spinnings cykel midt i vores stue. Vi har en stor 2 værelses lejlighed, så den kunne godt være der, selvom det så ufattelig dumt ud. Den blev senere solgt og udskiftet med en rigtig racer cykel (som vi med møje og besvær fik hentet i Ikast).

Der er nu under 1 måned til at alt den træning skal sættes til den endelige prøve den 16 august i Aalborg. Jeg forstår slet ikke, hvordan JEG har overlevet det. Jeg har en cykel til at stå i min stue, jeg vasker tøj hele tiden og han er hele tiden af sted til træning. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor forfærdeligt det ville have været, hvis han havde besluttet sig for, at træne om til en hél ironman. Godt det “kun” er en ½ ironman…..!! Han har heldigvis ikke gået 100% op i kosten og jeg kunne sagtens lokke ham til at spise snolder sammen med mig og han har deltaget i fødselsdage uden at skulle have specielle kost hensyn. Han har ikke forventet, at jeg tog med ham til træning, men spurgt om jeg ville hjælpe ham i nogle tilfælde. Jeg må da indrømme, at jeg glæder mig, at det er overstået. Det er ikke sjovt at se sin kæreste være træt indtil knoglerne, men alligevel slæbe sig af sted til træning og komme hjem endnu mere træt end før. Det er ikke sjovt at han klager over smerter i led og bekymre sig om han bliver skadet.

Mine råd er: At træne op til en ironman, triatlon eller et Marathon er ikke en enmandssport – det er en team indsats. Man kan ikke gøre det alene. Tal om det grundigt inden projektet bliver søsat. Hvad forventer I af hinanden i perioden og hvor meget kan man forvente af modparten. Kig på det økonomiske aspekt, det er en dyr omgang, selvom modparten ikke skal bruge penge på udstyr, så er det bare dyrt. Det kan fint lade sig gøre at købe brugt, så længe man gør sit research ordentligt.

Sidst men ikke mindst. Selvom det er en hård omgang – så kan jeg allerede sige, at jeg nu kigge på min kæreste med endnu større respekt og beundring. Han udviser og har udvist en kæmpe portion viljestyrke og udholdenhed. JEG ER MØG HAMRENDE STOLT AF MIN KÆRESTE!

Det er med kæmpe begejstring at jeg har erhvervet mig billetter til Color Run 2015 d. 29 august i Aalborg! Kommunen har lavet en rabat aftale – så jeg har fået billetterne til en fin personalerabats pris.

Det har altid været min store drøm at deltage i et officielt løb. Sådan et rigtigt løb. Pga. lipødem sætter begrænsninger for mig med hensyn til løb, så har jeg skudt drømmen om at deltage i et løb ned. Nu er Color Run jo ikke et løb som fokuserer på tid eller konkurrence. Der er ingen medaljer eller noget i den stil. Men det er stadig et løb. Jeg kan selv bestemme om jeg vil løbe, danse, hoppe mig igennem det. Jeg elsker det!

Jeg skal deltage i løbet sammen med mine veninde Corinna. Hun har gennemført både hel og halv marathon og er daglig løber. Det er så skønt at hun vil være med og jeg er sikker på, at det nok skal blive en fest. Vi har fået tilsendt tøj fra The Color Run + vi har fundet en masse fine ting på Ebay – vores outfit bliver så fint. Hvem bliver ikke glad for at løbe i tyl skørt og gakkede strømper mens man bliver overdækket med farve? Det er en sikker vinder! Jeg glæder mig under alle omstændigheder ekstremt meget.

Billeder osv. kommer selvfølgelig herpå, samt før, under og efter på min Instagramprofil under navnet: Healthybbc

SES VI TIL THE COLOR RUN??

Hvornår er det, at det er blevet så skrækkeligt at fylde 30? Det er som om, at der ligger en forbandelse over at fylde 30 år. Hvad er det lige der sker når man fylder 30? Nu ved jeg ikke, hvordan det er at fylde 30 endnu – men jeg er rimelig spændt på, hvad pokker er det, der gemmer sig på den anden side af 30? Det lyder farligt. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg er klar!! Egentlig, så har jeg ikke tænkt over det at jeg snart fylder 30. Jeg er en lækker årgang 1985, hvilket betyder at jeg om ikke så længe rammer de 30 år.

Første gang det “ramte mig” at jeg fylder 30 kommer her:

I forbindelse med at jeg var frivillig på Nibe Festival mødte jeg en super sød og ung pige på 18 år. Vi arbejdede sammen og vi klikkede egentlig godt – trods aldersforskellen på mere end 10 år. Da vores vagt sluttede kl. 2 om natten tilbød jeg at køre hende hjem. Hun boede i sommerhus med sine forældre et lille stykke fra Nibe. Hun skulle oprindelig hentes af sin far. Hun ringede hjem for at sige, at jeg kørte hende hjem. Jeg kunne høre, at hendes far sagde “hvem er hun”. Hun forklarede hvem jeg var også kommer “dødsstødet”. “Far, hun er rigtig sød, helt ok også er hun næsten 30 år”. Hvortil jeg kunne høre ham sige: “Nå ok skat, vi ses om ikke så længe”. Spørg mig lige om jeg lige blev ramt af en følelse af at være gammel…..!

Nå – men jeg fylder så snart de 30. Jeg bliver ofte sat til at være omkring de 25 år, så jeg er ikke for urolig. Jeg har det man nok vil kalde et stabilt liv. Jeg har været sammen med H i næsten 10 år, vi har begge et fast og godt betalt job, vi har købt en lille bil, vi er begyndt at vokse ud af vores lejlighed, så huskøb kunne være i nærmeste fremtid og egentlig så går det ret godt..  Jeg elsker mit liv og den vej det går. Måske er 30 ikke så slemt alligevel. Jeg kan ikke se, at det bliver så slemt. Om ikke andet – så er jeg sikker på, at jeg bliver lige så lækker når jeg rammer 30 som da jeg var 29!