Squatsikre tights – jeres anbefalinger

For noget tid siden spurgte jeg jer om hjælp til at anbefale de mest squatsikre tights på markedet. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, som er rigtig træt af at vise sine mamelukker under træningen – så derfor tænkte jeg, at der måtte være nogen af jer, som havde fundet de perfekte tights!

Og jeg skal da lige love for, at jeg fik mange beskeder med anbefalinger. TAK! Flere skrev at de håbede, at jeg ville dele anbefalingerne og derfor tænkte jeg, at det ville være bedst at lave et blog indlæg.
For nemhedens skyld skrev jeg alle anbefalinger ned og lavede en liste.

Listen ser således ud ift. antal anbefalinger:

  1. Nike Legend
  2. H&M
  3. Under Armour
  4. Ikaka
  5. I can I will
  6. My Protein
  7. Gym Shark
  8. Nike Pro
  9. Sports Masters
  10. Aike
  11. Lululemon Align
  12. Next
  13. Reebok

Der er ingen tvivl om at mange elsker Nike Legend. Som i virkelig ELSKER. Der var så mange anbefalinger.  Jeg har nu fået Nike Legend hjem og jeg forstår så absolut godt hvorfor så mange af jer er vilde med dem.
De har en super høj og lækker blød talje, som bliver siddende selv efter en squat og de er altså bare squatsikre! Jeg har set dem til 450 kr i Sports Master, men på Keller Sports fik jeg dem til omkring 300kr.

Jeg tror ikke, at jeg er færdig med at kigge efter tights fra listen. Dog ved jeg allerede nu at de tights fra H&M ikke er noget for mig, da jeg allerede har dem. Der er ganske simpelthen ikke nok “hold” i dem. De er lækre at have på, men for mine ben, så skal jeg have noget der holder dem mere. Men der var også en del anbefalinger til dem.

Jeg håber, at denne liste kan hjælpe jer lidt og I finder jeres yndlings tights så i heller ikke skal gå og være nervøs for om tightsene er see through :).
God fornøjelse med træningen!

image

Julen er stadig aflyst

Sidste år skrev jeg et indlæg, som handlede om, at min familie endelig besluttede, at droppe juleræset.
I år er julen, i sin klassiske forstand, stadig aflyst! Det betyder ingen julegaver, ingen danse omkring juletræet eller klassiske traditioner.
Når jeg nævner for folk at min familie ikke fejre jul, bliver jeg mødt af undren, men alligevel mere forståelse end jeg havde regnet med. Ofte bliver jeg også mødt med “hvor er I heldige”. Og det er jo ikke fordi jeg oplever, at folk ikke ønsker at holde jul, men det er hele gave ræset op til og udveksling af “bestillingslister” der bliver for meget. Og det er præcis derfor, at vi har droppet hele ræset. Det var det samme cirkus hvert evig eneste år og ingen af os, havde reelt set nogle ønsker. Vi er kommet i den alder, hvor vi køber det, som vi godt kunne tænke os og har økonomisk frihed til det. Hvorfor så ikke bare droppe den klassiske jul også bruge alt energien på at være nærværende og have kvalitetstid sammen? Ingen stress over at skulle købe gaver og rende forvirret rundt i butikkerne inden lukketid. Jeg synes, at det er verdens bedste ide og jeg kan kun anbefale det. Især hvis der ikke er børn med i billedet, så kan det i min optik altså være ligegyldigt med især gaverne. Lav jeres egen jul som I alle kan være enige om.

Men hvad laver min familie så den 24? Vi spiser julemad, men for mig er det ikke specielt fordi min mor kan finde på at lave julemad hele året rundt. Vi hygger os og spiser os endnu mere mætte i et fad med slik. Det er super hyggeligt, men det kunne lige så godt have været en hvilken som helst dag hos mine forældre.
I år skal min mormor på 88 år holde jul hos os og hun er vældig tilfreds med udsigten til, at det bare handler om god mad og være sammen med familien. Jeg glæder mig selvfølgelig til at være sammen med min familie og jeg er taknemmelig for, at vi i år har fornøjelsen af at have min mormor med til juleaften. Det er ikke til at vide hvor langt tid min mormor har igen når hun har ramt 88 år, så det er egentlig det, som for mig er mest speciel ved julen 2017.

Hvordan er din jul og hvilke specille juletraditioner har I?

img_6864