Jeg har haft 2 indlæg liggende som kladde i et stykke tid, som jeg havde tænkt skulle udgives løbende. En ting jeg har fundet ud af når man har en blog – at have indlæg i kladde og udgiv når hverdagen bliver for travl og man ikke har tid til at skrive nye indlæg!
Nå men jeg har de her to indlæg liggende. De handler begge om det samme – nemlig det med at føle sig tyk og alle de tanker omkring kost og vægt.
Lige pt. oplever jeg klarsyn og jeg synes virkelig at de to indlæg er dumme. Jeg kører og rundt i samme mønster hele tiden og på et eller andet tidspunkt blev min blog mættet af indlæg som disse her to. Ja jeg føler mig tyk – men på samme tid er jeg alligevel glad. Det er meget forvirrende.

MEN – jeg synes virkelig at I skulle have lov til at læse dem alligevel. Nu har jeg brugt tid på at skrive dem og arbejdet længe med dem. Det giver et godt indblik i, hvor meget tid og energi man kan bruge på at tænke på noget så dumt!

Indlæg nr. 1: Here we go Again!

Balladen startede så straks ferien til Maldiverne blev bekræftet. Oprindeligt skulle vi (min søster og jeg) rejse i marts, men rejsen blev lavet om til slut januar. Yes – det er lige om lidt!
Men altså.. Ja jeg er egentlig mega træt af mig selv lige nu. I stedet for at det er rendyrket glæde over at skulle på drømmerejse til paradis med min søster, så sniger der sig en masse negative tanker ind i mit hovedet. Man behøver ikke være raketforsker for at forestille sig, hvad det mon handler om. Hvis du gættede på, at tankerne handler om utilfredshed omkring min krop – så er det præcis det der er galt! Så i stedet for at være ovenud lykkelig over at skulle til paradis – ja lad os da straks tænke på at jeg synes, at jeg er tyk! For f*** shake hvor er det da mega irriterende.

Jeg fandt billeder fra i sommers hvor kæresten og jeg havde den mest vidunderlige ferie til Gran Canaria. Og i stedet for at glædes over vores dejlige ferie, så så jeg straks alle “fejl”, alle buler og ujævnheder på min krop. Jeg ved ikke hvorfor jeg stirrer mig blindt på min egen krop og hvorfor jeg er så hård ved den. Hvis jeg havde en datter, så ville jeg være knust over, at hun gik og havde sådan nogle tanker om sig selv.
I tidligere indlæg har jeg snakket om, at jeg ser det som vigtigt at skille følelser og fornuft fra hinanden. Og det er jeg stadig virkelig god til, men mine følelser er stærkere end min fornuft. Det er stærke sager mine følelser og de skriger højere end fornuften. Det er det, som gør hele denne proces så svær for mig.

Nå men jeg skal af sted til paradis om en måned. Selvom jeg bekymre mig unødigt, selvom jeg fra fornuftens klare stemme godt kan se, at jeg er en pjatmås, så er det virkelig noget, som jeg tænker over. Jeg forstår ikke hvorfor jeg tænker, at jeg vil få en bedre ferie hvis jeg var tyndere… Ej men hvor er det da latterligt! Hvad er det for nogle tanker?
Jeg forsøger at lade fornuftens stemme tale højere end følelserne. For jeg ved jo godt, at det bliver en vidunderlig ferie og jeg er sammen med det menneske, som nærmest kender mig bedst.
Jeg sætter et billede herunder af mig fra i sommers. Når jeg ser det i fornuftens lys, så kan jeg ikke se hvad problemet er..

Jeg er sur på mig selv!

Det er et tilbagevende emne i min blog og generelt et virkelig voldsomt brugt emne. Nemlig det her med at elske sig selv, elske sin krop og slutte fred med sin krop.
Jeg er gået ind i en periode, hvor jeg faktisk er blevet sur på mig selv, hvor jeg før bare har været ked af det. Før har jeg bare været ked af, at jeg for pokker ikke bare kunne slutte fred med det hele og ikke bruge oseaner af tid på, at være ked af min krop.

I et godt stykke tid har jeg bare været sur på mig selv. Nu tættere jeg kom på min 31 årig fødselsdag nu mere sur er jeg blevet på mig selv. Jeg tænker – kom nu over det Britt, du er snart 31 år og du går stadig rundt og er ulykkelig over din krop. Jeg har fanget mig selv i et tankemønster, hvor jeg har tænkt “Jeg vil ikke fylde 31 år og se sådan her ud”. Og det er fuldstændig en latterlig tankegang og det er da no wonder at jeg bliver sur på mig selv. Det er fuldstændig åndsvagt at bruge så meget krudt på noget som det her.

Nogen vil måske tænke: “Men hey – har hun ikke tidligere skrevet at hun er i balance og er glad?”. Og jo – det er jeg de fleste dage/eller det meste af tiden. Men døgnet har 24 timer og jeg sover cirka de 8 af dem, så der er mange minutter til at gå at tænke mange tanker. Og jeg er en tænker, en spekulerer og en forestiller. Det er dumt, men jeg arbejder på at blive bedre til at konfronterer mig selv med mine tanker og finde ud af, hvad pokker det hele handler om.
Måske burde jeg reelt set få noget professionel hjælp, det er noget rod at have så mange rotter på loftet. Men jeg ved ikke helt hvad der er det bedste. Og en masse af de her rotter på loftet stammer fra da jeg fik min diagnose med lipødem og alle de problemer jeg havde som teenager.
Alligevel tænker jeg, at det hele nok skal gå. Det går op og ned hele tiden. Jeg forsøger bare at være ærlig omkring alle de tanker jeg har, som jeg tror at jeg ikke er ene om.

Kald mig bare en tør kiks. Men jeg orker ikke nytårsaften. Det har ikke været mig i mange år, eller måske faktisk slet ikke nogen sinde. Jeg har ikke rigtig været den, som har været til fester eller rendt ude i byen langt ud på natten. I mine yngre år slap jeg uden om nytårsaften ved at arbejde på Shell. Jeg havde 18 timers vagt også var den nytårsaften ligesom ovre og jeg havde tjent en stor sum penge. Efter jeg stoppede på Shell så har jeg bare været hjemme. De første år med min kæreste og sidste år havde jeg selvskab af min søster.

Det er så heldigt, at jeg jo selv bestemmer hvad jeg vil, og for resten er fløjtende ligeglad med, om andre synes, at jeg er en tør kiks. Det betyder, at i år bliver en gentagelse af sidste år. Min søster og jeg skal sidde i nattøj i min sofa mens vi spiser nachoes og Ben & Jerry til dessert. Hvis det ikke lyder hyggeligt, så ved jeg virkelig ikke hvad hygge er. Og jeg glæder mig virkelig, for det er så afslappende fordi jeg ikke skal tænke over, at behage mine gæster. Min søster kender vejen til køleskabet og hun kræver ikke, at jeg skal stå over gryderne for at lave en masse mad til hende. Det er dejligt at min søster er lige så kedelig som mig – vi kommer til at hygge os. Ih hvor jeg glæder mig!!

Umiddelbart tror jeg, at der er mange, som har det som mig. Nytårsaften kan have tendens til at blive gejlet op til stort og voldsomt. Det tror jeg ikke, at alle har lyst til at være en del af. Og hvis du er en af dem, som bare elsker nytårs aften – ja så håber jeg, at du får den bedste fest uden alt for store tømmermænd.
Hvis du er en af dem, som arbejder på Mac D eller et pizzeria, ja så er I på alle måder helte den 1 januar og grunden til, at mange overhovedet overlever den 1 januar!

Så er der ny video af Corinna og jeg, som smager på amerikansk slik, som jeg har bestilt fra Ikiosk.dk

Jeg elsker at smage nyt slik og jeg er sikker på at der i fremtiden kunne komme flere videoer disse.

Klik på linket herunder og jeg håber, at du bliver underholdt af vores smagstest!

https://youtu.be/WA0gTGH0e-4

Jeg er uden tvivl den mest negative træningsmakker man kan få. Det er egentlig mærkeligt at Corinna gider blive ved med at træne med mig. Ligegyldigt hvilke øvelser Corinna eller jeg selv foreslår, så synes jeg, at det er en mega dårlig ide. Alligevel så gennemføre jeg øvelserne under mumlen af brok.. Ikke at jeg slækker på kvaliteten eller noget i den stil – jeg gider bare ikke!
Er jeg den eneste, som har det på den måde? Altså ikke at misforstå, jeg kan godt lide at træne, mærke syren, se resultaterne og blive stærkere. Alligevel så gider jeg bare ikke.
Men hvis jeg ikke gider – hvorfor så alligevel træne? Det behøver måske ikke give mening. Måske er jeg bare grundlæggende lud doven – muligheden forelægger at det kan være det?

Nå men når det så er sagt at jeg er den mest negative træningsmakker, så er jeg alligevel altid i godt humør når vi skal træne. Jeg glæder mig til at se Corinna. Min søster sagde så klogt, at vi i stedet for at mødes nede i byen til en kop kaffe, så tager vi ned og træner. Og det er jo fuldstændig rigtig. Træning er vores kaffedates – det er jeg ret vild med det koncept. Så har jeg fx Marie Louise som jeg mødes med til en kop kaffe. Corinna kan alligevel ikke lide kaffe!
Jeg elsker min træningsmakker og især for, at hun trods jeg er frøken negativ, bare siger at jeg skal alligevel. Hun har efterhånden fundet ud af, at man ikke skal tage sig af min negativitet, for det er bare tomme ord.
Jeg tror, at min negativitet grundlæggende stammer fra, at jeg reelt set bare er fornærmet over, at jeg ikke har lyn forbrænding og jeg ikke bare kan sidde på sofaen og æde flødekager uden at blive tyk. Det lyder nemlig ret tiltalende. Den positive mig vil ingen ende tage hvis nogen forslår, at vi skal mødes på cafe eller til en kop kaffe.

Jeg kunne ikke undvære min træningsmakker – som jeg for resten har mødt på Instagram! Hun er verdens bedste!

De kristne højtider har aldrig haft stor betydning for mig eller for den sags skyld min familie. Min mor har altid pyntet op til jul og påske, men derudover så har vi ikke gjort noget ud af højtiderne.
Julen er en af de højtider, hvor alt stikker af. Julen er den vildeste højtid og hold nu op vi går op i den. Egentlig, så bliver jeg lidt i tvivl om hvor mange der reelt set fejre julen med det kristne fokus, eller det er gået hen og blevet en forbruger fest hvor vi spiser en masse æbleskiver? Og går folk i kirke fordi “det er det vi gør i julen” eller? Det er lidt et farligt emne, men jeg synes, at det er vigtigt at man som familie og enkeltperson gør op med sig selv, hvorfor fejre vi julen?

I år er julegaverne endelig aflyst i min familie. Og ja jeg siger endelig. Det er gået hen og blevet en belastning og ærlig talt – så kan vi ofte få gaverne til halv pris i januar. I min familie er vi stoppet med at danse om juletræet for mange år siden og vi har ikke sunget i evigheder. Normalt så er vi færdig med middag og gaver kl 21.
Vi holder fast i traditionen omkring en god middag, som spises kl 18 i stedet for vanlig aftenmad kl 17.30 så det er vilde sager at maden bliver skubbet! Men alligevel er der intet voldsomt specielt over julemiddagen, for det er mad, som min mor kan finde på at lave de øvrige dage om året. Min mor laver den bedste mad, men julemaden er ikke voldsomt anderledes.
Vi har stadig juletræ med levende lys og min mor laver et fad med slik. Det er så det julen handler om for os. Vi har ikke en kæmpe familie som vi mødes med, vi går ikke lange ture før middagen og vi tager ikke i kirke (jeg tror aldrig jeg har været i kirke med min familie). Det er dejligt at være sammen med min søstre og mine forældre, men det er lige så hyggeligt på alle mulige andre tidspunkter, så juleaften betyder ikke så meget for mig på den vis. Det er mere hyggen omkring julen, som jeg kan lide. December er for mig en super glad måned og mange har bare en masse overskud, glæde og smil i december. Vi skal være gode ved hinanden og hyggen er i højsædet.

Misforstå mig nu ikke. Jeg elsker juletiden. Jeg elsker alt det gode, som julen gør ved folk. Men mest af alt, så har jeg mest glæde af de kristne fridage som vi har. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kan fortælle, hvad de kristne højtider præcist går ud på og hvilken rækkefølge.
Jeg tror ikke, at min familie er de eneste, som har truffet sådan et valg omkring jul. Der er jo også flere som er begyndt at rejse til varmere lande i julen og evt. nytår med.

Når det så er sagt – så håber jeg at du får en dejlig jul med alle de traditioner som der hører til.