Hvem havde troet det? At bloggen på mystisk vist igen skulle genopstå efter 1½ måned med absolut stilhed? Jeg havde ikke lige forventet, at bloggen skulle stå stille i så langt tid, men da jeg har haft så mange rotter på loftet, så har jeg brugt min tid på at få dem indfanget i stedet for at skrive på bloggen! Ja – jeg har rotter på loftet. Det bedste udtryk for at være lidt tosset. Det tager ligesom toppen af det alvorlige ved at man sige “Ja jeg har lidt rotter på loftet i tiden”. Ok, måske er det bare mig. Men det giver mening for mig, så er det godt nok…

Men – hvad har jeg så brugt tiden på? Altså, det startede “bare” med at bloggen skulle holde juleferie. Ferie fra skriverierne og forpligtigelsen (fra mig selv), om at jeg skulle udgive indlæg et par gange om ugen. Der ligger faktisk et par indlæg i kladde, som jeg fortsat skriver på, så helt i stampe har jeg nu ikke gået. De mangler lige lidt redigering, nogle billeder også er de klar til at blive udgivet. Et af dem er total ude af min comfort zone – så det kan kun blive godt!
Efter jul tabte jeg pusten. Jeg blev ved med at være i “december” tilstande og jeg blev bare ved med at spise som gjaldt det mig livet og dunkede mig i hovedet over, at jeg ikke kunne styre mig selv. Heraf rotterne på loftet. Jeg skrev også et oplæg om det på Instagram, og det blev taget så super godt imod. Det er ret kliche at sige det og det kan lyde en smule falsk, men det er lige præcis derfor jeg elsker jer, der følger mig i min hverdag. I giver mig så sindssyg meget igen, støtter mig og ja, det mindste “like” gør mig glad. Jeg modtager så søde beskeder og jeg er blæst bagover af de skønne kommentarer på min Instagram side.
Ikke fordi jeg har fået jagtet alle rotterne på loftet væk, når der først er en, så er der altid en mere under gulvbrædderne. Åh alle de metaforer, jeg er flyvende….!

Nå men, jeg håber at jeg nu er i gang igen. Jeg går og spekulerer i at købe en ny computer, da den jeg har er købt i 2007 og den understøtter ikke mange af de ting som man skal bruge. Lige nu skriver jeg alle mine indlæg på min kærestes computer, som også har set bedre dage.. Måske jeg bare skulle smutte ned i Humac og se på hvad de har. En ny computer kan være lige så motiverende  som nyt træningstøj!
Jeg håber, at I vil følge med. Og kom gerne med emner til bloggen. Det kunne være sjovt at skrive ud fra ønsker som I har.

Tak fordi I læser med.

image