Hvis man har fulgt mig gennem langt tid på Instagram og bloggen, så vil man opleve, at jeg deler meget af mig selv. Generelt er jeg bare meget ærlig og deler mange ting, som andre nok ville finde for privat.
Selvom man ikke skulle tro det, så har jeg nogle klare grænser og der er ting/emner, som jeg så absolut aldrig vil tale om! Der er 4 ting, som jeg fra starten har været meget bevidst om, at jeg ikke vil skrive om.

Jeg taler aldrig om mit arbejde og jeg tror egentlig ikke, at der er ret mange på de sociale medier, som egenlig ved, hvad jeg arbejder med. Det er ingen hemmelighed, at jeg er uddannet ergoterapeut, men hvor jeg arbejder og hvad jeg laver, det har jeg på ingen måder lyst til eller behov for at dele. Jeg har verdens bedste arbejde og jeg elsker virkelig det jeg laver, men jeg har på ingen måder lyst til at blande jobbet ind i denne sociale medie verden. Hvad jeg arbejder med har intet med den jeg er, når jeg går ud af døren på arbejdet. Når jeg er på jobbet er jeg 100% på job og når jeg har fri, så har jeg 110% fri og vil ikke beskæftige mig med mit job. Grundet naturen af mit job, så er det vigtigt at kunne tage 100% distance fra det ansvar jeg har og de opgaver der følger med når jeg har fri. Jeg kan ikke tage arbejdet med hjem, jeg vil ikke tage arbejdet med hjem. Der er nødt til at være en tydelig grænse, ellers bliver jeg kørt ned på det. Det lyder måske lidt mærkeligt, fordi arbejde betyder så meget for mange i dag. Men hvis jeg vil blive udkørt og få stress, så skal jeg bare tage arbejdet med hjem. Det kommer bare ikke til at ske!

Jeg taler aldrig om religion. Folk må tro på præcis det de vil, men jeg vil ikke blande mig i det.
Jeg taler aldrig om politik. Som i aldrig. Længere er den ikke.

Jeg vil ikke tale om mit dating og sexliv. Jeg kan simpelthen ikke se hvad det kommer andre ved. Det er så sindsyg sårbart for begge parter at være på date og hvorfor så dele det med hele verden? Ja det er selvfølgelig meget sjovt at fortælle veninderne om den kiksede date du var på igår, men hvor nederen vil det ikke være, hvis du selv kan læse om det dagen efter på en blog? Det har jeg ihvertfald ikke tænkt mig. Det synes jeg faktisk er total unfair, men måske er jeg ene om at have den holdning?
Og jeg vil på ingen måder fortælle om mit sexliv – hvorfor skulle jeg dog det? Det er så privat på alle måder.
Det er fint at nogle bloggere vælger at fortælle om deres dating og sexliv på deres blogs og det kan da også være så mega sjovt at læse om. Det er dog aldrig et emne der vil komme på min blog eller Instagram.

Jeg lader andre bloggere skrive om arbejde, religion, politik og dating/sexlivet – så tager jeg alt andet 🙂 Men hvad tænker I – kan I nikke genkendende til min beslutning om ikk at tale om overnævnte emner?

Sidste år skrev jeg et indlæg, som handlede om, at min familie endelig besluttede, at droppe juleræset.
I år er julen, i sin klassiske forstand, stadig aflyst! Det betyder ingen julegaver, ingen danse omkring juletræet eller klassiske traditioner.
Når jeg nævner for folk at min familie ikke fejre jul, bliver jeg mødt af undren, men alligevel mere forståelse end jeg havde regnet med. Ofte bliver jeg også mødt med “hvor er I heldige”. Og det er jo ikke fordi jeg oplever, at folk ikke ønsker at holde jul, men det er hele gave ræset op til og udveksling af “bestillingslister” der bliver for meget. Og det er præcis derfor, at vi har droppet hele ræset. Det var det samme cirkus hvert evig eneste år og ingen af os, havde reelt set nogle ønsker. Vi er kommet i den alder, hvor vi køber det, som vi godt kunne tænke os og har økonomisk frihed til det. Hvorfor så ikke bare droppe den klassiske jul også bruge alt energien på at være nærværende og have kvalitetstid sammen? Ingen stress over at skulle købe gaver og rende forvirret rundt i butikkerne inden lukketid. Jeg synes, at det er verdens bedste ide og jeg kan kun anbefale det. Især hvis der ikke er børn med i billedet, så kan det i min optik altså være ligegyldigt med især gaverne. Lav jeres egen jul som I alle kan være enige om.

Men hvad laver min familie så den 24? Vi spiser julemad, men for mig er det ikke specielt fordi min mor kan finde på at lave julemad hele året rundt. Vi hygger os og spiser os endnu mere mætte i et fad med slik. Det er super hyggeligt, men det kunne lige så godt have været en hvilken som helst dag hos mine forældre.
I år skal min mormor på 88 år holde jul hos os og hun er vældig tilfreds med udsigten til, at det bare handler om god mad og være sammen med familien. Jeg glæder mig selvfølgelig til at være sammen med min familie og jeg er taknemmelig for, at vi i år har fornøjelsen af at have min mormor med til juleaften. Det er ikke til at vide hvor langt tid min mormor har igen når hun har ramt 88 år, så det er egentlig det, som for mig er mest speciel ved julen 2017.

Hvordan er din jul og hvilke specille juletraditioner har I?

Jeg har nu officielt været nordjyde i 10 år og jeg knus elsker det!
Oprindeligt var drømmen at flytte til Esbjerg, men i stedet blev det Aalborg.
Eller det vil sige, til Nørresundby! Det er en ting jeg har fundet ud af, og som er meget meget vigtig. Der er KÆMPE stor forskel mellem Aalborg og Nørresundby. Det er en vigtig lektie, som fra udefrakommende virker ubetydelig, men det er det ikke. Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor det er sådan, men hvad jeg har sjusset mig frem til, så er der noget historisk i “kampen” mellem Aab og NS….! Ikke desto mindre, så består forskellen stadig selvom vi skriver år 2017. Fx ejeren af BoxIT (han er nordjyde) måtte åbne et lager i BÅDE Aalborg og Nørresundby fordi han ikke kunne få den fra Aalborg til Nørresundby og omvendt. Det er måske lidt små tosset. Men sådan er det nu engang. Der er forskel mellem Aalborg og Nørresundby – husk det og ryst derefter uforstående på hovedet..

Til Fjordkrydseren – arrangement hvor man kan svømme (lovligt) over fjorderen. 

Men ligegyldigt hvad, så elsker jeg både Aalborg og Nørresundby. Jeg elsker egentlig bare Nordjylland.
Og jeg kommer nok aldrig hjem til Vejle igen for at bo igen, det har mine forældre også accepteret. Efter jeg er blevet single, så har drømmen om at blive i Nordjylland ikke ændret sig. Det er her jeg har mine veninder, en stor del af mit netværk og mit arbejde. Jeg bor i den dejligste lejlighed ved fjorden og jeg har under 2 km til mit arbejde. Det kunne nærmest ikke blive bedre. Og selvom der findes mange skønne steder i Aalborg, så vil jeg gerne blive i Nørresundby.

Aalborg har alt hvad man kunne ønske sig. Byen har gennemgået en helt fantastisk forandring gemme årene og jeg synes, at det hele tiden bliver bedre. Der bliver flere og flere lejligheder, der bliver bygget nyt og alle afkroge af byen bliver udnyttet. Det er tydeligt at byen er en studieby og jeg elsker alle de tiltag.

Solnedgangene over Aalborg er noget helt særligt. Det kan være så smukt!

Ting jeg elsker ved Aalborg (og omegn):

• Gaden! Det hedder ikke Jomfru Ane Gade – det hedder Gaden. Selvom jeg ikke kommer der så meget, så er det helt unikt for Aalborg og tusindvis af mennesker bevæger sig gennem Gaden hver weekend.
• Havnefronten. Aalborg Kommune her efterhånden fået gjort havnefronten færdig og det er absolut et af de bedste steder, især om sommeren. Der er så meget liv, smil, lækker stemning. Man kan ikke andet end at blive revet med hvis man går en tur langs havnefronten.
• Nørresundby. Byen jeg bor i og der for jeg har boet siden 2007. Tæt på natur områder og vandet. Hvis jeg nogen siden skal finde et andet sted at bo, så bliver det helt sikkert også i Nørresundby.
• Karnevallet. Selvom jeg ikke selv har deltaget i det og ofte tager væk fra byen når det er der, så betyder det ikke at jeg ikke elsker karnevallet. Jeg synes det er en hel fantastisk fest og det bringer en hel særlig stemning over byen.
• Arrangementerne! Der sidder nogle helt fantastiske mennesker rundt omkring i foreninger, Visit Aalborg, kommunen osv osv der laver arrangementer hele året rundt. Der sker HELE TIDEN noget i Aalborg. Det kan næsten være svært at følge med – men hvis du keder dig, så er det din egen skyld.
• Den nordjyske accent – den er helt fantastisk. Og jeg har suget det hele til mig som en svamp. Min ordbog på telefonen er begyndt at skrive “mejet” i stedet for “meget” og jeg trækker på mine endelser. Der er stadig en masse dialekter jeg ikke forstår, men det er ok, det er accent når det er bedst!

Det sidste jeg vil nævne omkring Aalborg, så er det vores borgmester Thomas Kastrup Larsen. Jeg har ingen holdning til hvilket parti han er i, hvilken politisk holdning han har eller noget i den stil. Jeg synes egentlig bare, at Aalborg har den sejeste borgmester. Jeg er især vild med, at han stille op til at klippe snoren til en nyåbnet burgerbar, ud fra den simpel grund, at manden bare elsker en god burger. (læs artiklen om det her). Til åbningen af vores ny friluftsbad sprang Thomas i vandet fra 5 m niveau iført fuldt jakkesæt! (læs artiklen her).
Sidst men ikke mindst, så har Thomas deltaget i og gennemført et par 1/2 maratons, og endda i ganske fabeagtig tider. Han deltager i så mange ting! Det kan være svært at følge med ham og hans program.
Om ikke andet – vores borgmester er umådelig sej og jeg håber aldrig at han stopper med den gode stil!

The Color Run – afholdt på Travbanen i Aalborg. 

… at jeg var bedre til at være mindre skeptisk overfor nye mennesker og nye ting.

Helt grundlæggende, så tror jeg at alle vil mig det ondt og jeg er ikke meget for at prøve nye ting. Det er virkelig ikke en af de “kvaliteter” jeg et mest stolt af.

Det hele handler om at jeg er utryg. Jeg er utryg ved nye mennesker, fordi jeg er bange for, at de vil gøre mig noget ondt. Det lyder måske helt sindsygt, men jeg tror altid at folk har en bagtanke ved at tale med mig eller at jeg vil blive rullet på vej hjem fra byen. Det er en irrationel frygt, det ved jeg godt, for hvorfor skulle folk dog gøre det?

Ligeledes er jeg ikke særlig glad for at prøve nye ting eller gå nye steder.  Jeg er ikke god til, at jeg ikke ved hvor jeg skal gå hen når jeg er nye steder eller hvordan tingene fungerer. Fx på en ferie, så er jeg usikker de første par dage med hensyn til hvor maden er, hvor man må gå og hvilke veje der fører hvorhen. Jeg spørger sjældent om hjælp, spørger om vej eller generelt går til fremmede mennesker for hjælp – også selvom de kan hjælpe mig.
Flere har foreslået mig bare at pakke min kuffert og drage alene på ferie efter jeg er blevet single, men det er slet ikke en mulighed. Jeg ville være alt for bange og utryg. Jeg er god til at være alene og i mit eget selvskab, men ikke rejse alene.

Jeg håber, at jeg i fremtiden kan blive bedre til ikke at være så bange for nye ting. Mere modig. Mere tryg. For når jeg vil alle det bedste – hvorfor skulle alle andre ikke også ville mig det bedste?

I et kækt og nysgerrigt øjeblik i weekenden hentede jeg Tinder og oprettede en profil. Jeg oprettede en profil selvom jeg godt vidste, at jeg på alle måder slet ikke var klar til det cirkus. Jeg har været single i 3 måneder nu og det føles stadig blødende nyt.
Well  – min logik var at hente Tinder mens jeg var hjemme i Vejle, fordi jeg tænkte, at så var jeg sikker på, at jeg ikke faldt over nogen, som jeg kender. Det føles lidt sikkert. Men selvfølgelig skulle der ske præcis det modsatte, fordi så heldig er jeg! Den første profil der kom frem var en af H’s bedste kammerater. Flot. Virkelig flot. Det lagde virkelig en dæmper på det hele. Og der gik ikke andet end 1 time, så havde jeg slettet profilen igen. Tinder fail….! Ja og jeg fattede ikke lige hvordan det fungerede. Jeg havde ikke lige forstået konceptet at man selv skulle like hinanden før man fik kontakt. Det er tragisk komisk..

Egentlig så er min fordom at Tinder er en knalde app, for det er det, jeg har hørt. Og jeg gider altså ikke det cirkus – kald mig bare gammel og konservativ, men sådan er jeg nu engang. Jeg er en lady!
Jeg ved ikke hvad jeg egentlig havde forestillet mig ved at hente Tinder. For jeg vil jo absolut ikke noget med det. Jeg er ikke klar. Jeg kan knap nok finde ud af at passe mit arbejde, hvordan pokker skulle jeg kunne date? Bare tanken om at kysse en anden mand en dag, det er lige til at få mareridt af.
Jeg har en eller anden ide om, at en i mit netværk har en fætter Lars eller kammerat Christian, så det ikke bliver nødvendigt for mig, at skulle oprette Tinder igen eller få en dating profil. Men heller ikke den tanke lyder særlig tiltalende nu.

Så det var altså mit første møde med Tinder  – just my luck!