Velkommen til By Britt Christensen

Velkommen til min et helt nyt blognavn og farvel til Healthybbc.

Jeg har heddet Healthybbc på de sociale medier i mange år og mange kender mig under dette navn. Det senest år har jeg dog ikke følt, at mit SoMe navn passede til den, som jeg er i dag. Healthybbc var en person, som var træningsafhængig i en periode, besat af mad, besat af “det perfekte” og det uopnåelige. Jeg var virkelig indbegrebet af Healthybbc. Men bare ikke længere. Jeg er Britt Christensen og jeg er bare mig. Ikke Healthybbc – bare Britt. Så derfor trængte jeg til navneforandring.

Derfor var det på tide at skifte navnet ud. Allerhelst ville jeg bare have heddet BrittChristensen, men det var taget, så måtte være “kreativ”. Heldigvis havde jeg leget med tanken om at hedde By Britt Christensen, så det var ikke en pludselig indskydelse.
Det føles allerede godt. Nu tror folk fejlagtigt ikke, at jeg stadig er hende træningstossen, som ikke kan overskue at spise frugt pga sukkerindholdet og som træner op til 2 timer om dagen, 7 dage om ugen. Ikke at der er det fjerneste i vejen med det – det er bare ikke mig mere.
Fra nu af, er jeg bare den jeg er. Mit navn, ikke noget healthy som skal til at forklares når jeg sidder og kører en stor flødeskumskage i hovedet.

Fra nu af vil jeg ikke lade mig stresse af, at jeg føler, at jeg absolut SKAL poste indlæg flere gange om ugen. Jeg vil lave præcis de indlæg, som kommer til mig og som jeg ikke føler bliver halvhjertet venstrehåndsarbejde.
Selve indholdet på bloggen bliver nok meget det samme. Mine indlæg kommer til at handle om alt derimellem og det derover. Mit liv har vendt sig på hovedet 180% og det kommer helt sikkert til at præge bloggen mere end det allerede har gjort.

Om ikke andet. Jeg glæder mig til mit nye SoMe navn og alt det, det bringer med sig.

status-paa-kaerestesorger0

Tinder fail

I et kækt og nysgerrigt øjeblik i weekenden hentede jeg Tinder og oprettede en profil. Jeg oprettede en profil selvom jeg godt vidste, at jeg på alle måder slet ikke var klar til det cirkus. Jeg har været single i 3 måneder nu og det føles stadig blødende nyt.
Well  – min logik var at hente Tinder mens jeg var hjemme i Vejle, fordi jeg tænkte, at så var jeg sikker på, at jeg ikke faldt over nogen, som jeg kender. Det føles lidt sikkert. Men selvfølgelig skulle der ske præcis det modsatte, fordi så heldig er jeg! Den første profil der kom frem var en af H’s bedste kammerater. Flot. Virkelig flot. Det lagde virkelig en dæmper på det hele. Og der gik ikke andet end 1 time, så havde jeg slettet profilen igen. Tinder fail….! Ja og jeg fattede ikke lige hvordan det fungerede. Jeg havde ikke lige forstået konceptet at man selv skulle like hinanden før man fik kontakt. Det er tragisk komisk..

Egentlig så er min fordom at Tinder er en knalde app, for det er det, jeg har hørt. Og jeg gider altså ikke det cirkus – kald mig bare gammel og konservativ, men sådan er jeg nu engang. Jeg er en lady!
Jeg ved ikke hvad jeg egentlig havde forestillet mig ved at hente Tinder. For jeg vil jo absolut ikke noget med det. Jeg er ikke klar. Jeg kan knap nok finde ud af at passe mit arbejde, hvordan pokker skulle jeg kunne date? Bare tanken om at kysse en anden mand en dag, det er lige til at få mareridt af.
Jeg har en eller anden ide om, at en i mit netværk har en fætter Lars eller kammerat Christian, så det ikke bliver nødvendigt for mig, at skulle oprette Tinder igen eller få en dating profil. Men heller ikke den tanke lyder særlig tiltalende nu.

Så det var altså mit første møde med Tinder  – just my luck!