Har du tjekket dine produkter for kemi i dag?

Forbrugerrådet Tænk  Kemi har lavet en app: Kemiluppen.
Kemiluppen giver dig mulighed for, at tjekke dine skønhedspleje produkter for kemi, hormonforstyrrende stoffer, mistænkte stoffer, parfume osv. De kalder det “problematiske stoffer”.

Kemiluppen henter du til din telefon (den er gratis) og du kan derefter scanne dine produkter ved hjælp af stregkoden. Det er ikke alle produkter, som er i databasen nu, men hvis du tager et billed af produktets forside, indholdsfortegnelsen og sender det til kemiluppen, så vil de vurdere produktet.

Hvis dit produkt bliver genkendt af scanneren, vil din skærm se sådan ud

image

Du kan nu læse deres vurdering af produktet. Kategorierne er delt ind i grøn, gul og rød.
Får du den røde kategori frem, ligesom min primer her, så kan du se, hvad den indeholder af problematiske stoffer og hvad den ikke indeholder ift. de problematiske stoffer.

image

Jeg har scannet alle mine produkter. Mange af dem kan jeg ikke scanne fordi de er taget ud af indpakningen og ikke har en stregkode på længere. Jeg kan selvfølgelig gå ned og finde alle produkterne i bukkerne og scanne stregkoden, hvilket jeg da også har gjort med nogle af mine produkter når jeg har været ude og handle.
Konceptet er, at du FØR du køber et produkt, lige kan tage appen frem, også tjekke produktet. Så kan du tage stilling til, om det er et produkt du vil købe.
Da jeg scannede mine produkter blev jeg overrasket over, hvor mange af mine ting, der ikke var de bedste. Fx så forstår jeg ikke, hvorfor der skal være så meget parfume i så mange produkter. Selvfølgelig er det hyggeligt at min blush dufter af kirsebær og min setting spray dufter af citroner. Men det er jo ikke nødvendigt. Jeg fik sidste år lavet en udvidet allergi test, hvor jeg reagerede på parfume. Så selvom jeg her frøken engle, og aldrig sprøjter parfume direkte på huden – ja så smøre jeg det gladelig (men uvidende) på min krop i stor stil! Det er SELVFØLGELIG mit eget ansvar at tjekke de produkter jeg kigger på for parfume inden jeg køber dem. Det kan aldrig blive andre end mit eget ansvar.

Jeg vil aboslut ikke gøre mig til dommer for, om det så er en god ide at gå ud og scanne alle sine produkter, også smide alle dem ud, som indeholder problematiske stoffer. I stedet tænker jeg, at det er et redskab til brug i hverdagen og give en mulighed for at træffe nogle bevidste valg omkring skønhedsprodukter. Jeg kan da godt mærke, at jeg er lidt lunken omkring min primer nu. Men jeg har tænkt mig at brug den også ikke købe den igen. I stedet vil jeg gå ind på appen, bruge søge feltet og finde en primer, som er i den grønne kategori. Det kan du nemlig også bruge appen til. Det synes jeg er smart.
Personligt synes jeg, at det er lidt træls, at scanne et produkt, som jeg ønsker at prøve, også finde ud af, at det bare er fyldt med problematiske stoffer. Men igen, så kigger jeg lige på, hvad det er, der står på appen og træffer et bevidst valg omkring produktet. Men alligevel, så er jeg glad for, at appen nu øger mine muligheder for at finde ud af, om et produkt indeholder noget skidt. For jeg skal være ærlig at sige, at jeg har meget svært ved at gennemskue ingrediens listen bag på produkterne og det er ikke altid de søde Matas piger kan hjælpe en.

Hvis du endnu ikke har hentet Kemiluppen til din telefon, så kan jeg anbefale dig at gøre det. Tjek dine produkter og tag et bevidst valg omkring dine skønhedsprodukter næste gang du handler.

Dette indlæg er IKKE sponsoreret eller lavet i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Humor og humør ikoner

Hvis jeg nu selv skal sige det, så synes jeg at jeg ofte er hamrende sjov og kan bidrage med underholdende og upassende kommentarer. Måske er det noget jeg bilder mig ind, men så er de mennesker jeg omgås med utrolig gode til at spille skuespil. Så jeg bilder mig lige ind, at jeg er sjov, for så kan jeg foresætte dette indlæg.. (haha)…

Altså jeg elsker at grine og få andre til at grine. Senest jeg havde et grine flip, hvor jeg var helt ødelagt bagefter, var da min søster og jeg blev skidt på af den største, ondeste måge med det løseste røvhul og som skød med spredekanon! Der var lort over alt, i mit hår, det løb ned af min kind, min trøje, kjole, strømper, taske og sko. Der var lort jævnt fordelt. Og der stod vi med lort over det hele i et af Aalborgs travleste hjørner og var fuld af lort. Det er sku da sjovt! Jeg er pisse ligeglad hvad folk siger – jeg følte mig ikke spor heldig……!
Jeg bilder mig ind, at min humor stammer fra, at jeg er meget ærlig og siger tingene ligeud. Er ærlighed humor? Jeg ved det egentlig ikke, men det får da folk til at grine. Måske fordi det kan være så befriende at nogen bare siger tingene ligeud. Bevares – jeg er ikke blottet for empati, moral, etik eller almindelig dannelse, jeg kan sagtens holde min mund i situationer. Jeg er ikke ude på at såre folk. Blandt dem som kender mig godt, så sagde en engang: “Man får sandheden fra børn, fulde folk og Britt”. Og det er faktisk rigtig. Man skal ikke spørge mig om sandheden, for så svarer jeg højeste sandsynlig. Men gør det mig så sjov?

Min veninde Linda, sagde til mig, da jeg spurgte om jeg er sjov, at jeg godt kunne være skrap og min ærlighed kunne gøre ondt, hvis man ikke kendte mig. Igen, jeg vil ikke såre nogen eller være ond, men man skal også kende mig, for at forstå min humor. Jeg kan også graduerer min ærlighed og humor alt efter, hvem det er, jeg er sammen med. Jeg oplever, at nye mennesker lige skal se mig lidt an inden de beslutter sig for, om de kan lide mig. For der er selvfølgelig nogen, som ikke kan lide mig, det vil være naivt at tro andet. Selvom jeg har svært ved at forstå det – for jeg er awesome!!
Mine venner ved, at jeg intet ondt mener med det, jeg siger. Jeg ønsker ikke at såre, jeg ønsker ikke at skabe splid.
Jeg er alt for ofte kommet i fedtefadet, fordi jeg har været lidt for ærlig eller lidt for kæk – helt uden at have haft intentioner om at skabe splid eller noget andet dumt/sårende osv.

Må jeg virkelig være så selvcentreret at synes, at jeg selv er sjov? Selvfølgelig må jeg da det. Selvfølgelig kan jeg være en tør kiks og en frygtelig lyseslukker. Man finder ingen mere sippet end mig og jeg er den der er smuttet hvis nogle nævner “i aften er det jo onsdag”! Hvis jeg beslutter mig for, at noget ikke er sjovt, så er jeg total blotlagt for alt humor og forvandler mig til en værre kælling. Ikke lige den side af mig, som jeg er mest stolt af. Men jeg bilder mig ind, at så længe jeg er bevidst om det, så skal det hele jo nok gå..

image

 

Quick fix

Vi elsker at skyde gennem vej. Altså os mennesker.
Jeg læste engang en artikel om en skole (muligvis i USA), som såede græs i stedet for at lave stier og fortove, for et år senere at se, hvor eleverne havde lavet deres egne stier, også anlægge fast underlag der. Det var dæleme smart. Vi ser det ofte, at selvom der er lavet en fin vej et sted, så har folk gennem lang tid lavet deres egen, som er hurtigere og mere effektiv (som ofte).

Når vi elsker at skyde gennem vej, så elsker vi absolut også et quick fix – noget der går hurtigt, let og helst uden alt for meget arbejde.

Jeg må blankt indrømme, at jeg har prøvet diverse piller, drikke og diæter som skulle være et quick fix til et vægttab. Det lyder jo voldsomt tiltalende at man bare skal tage 3 piller om dagen, også smelter fedtet af en. Eller drikke en pulverblanding og man taber sig.
I dag ved jeg godt, at det der pjat jo ikke virker. Der er en grund til, at jeg ikke har haft succes med diverse produkter jeg har prøvet – det virker ikke! Alligevel har jeg været så fjollet, at jeg er hoppet på det næste. Jeg er dog blevet klogere og jeg tror ikke længere på det. Jeg vil gerne, men jeg ved, at det bare er spild af mine penge.
Og hvorfor er vi så dumme at tro på det? Hvis alle de quick fixes virker – hvorfor har det så ikke mere succes og lægevidenskaben har taget det til sig? Hvad er det, der gør, at vi alligevel bliver ved med at tro, at hvis vi drikker 1 shot æblecider eddike før hvert måltid, så taber man sig? Udover at det smager skrækkeligt, så hjælper det ikke. Trust me – jeg har prøvet det!
Det er ikke kun diverse medikamenter, som har bragende succes på det globale marked (med ringe effekt). Diverse diæter/kure har gennem årtierne floreret, hvor mange sikkert lever endnu. Lad os bare tage ananaskuren eller tun kuren. Hvis en diæt foreslår at du udelukkende spiser en fødevarer, så er det allerede der, hvor du skal gå langt udenom.

Der må være en grund til, at vi trods mangel på resultater, stadig for blændes af quick fixes. Måske er vi grundlæggende dovne?
Når det kommer til vægttab, så findes der ikke et quick fix. Det kræver arbejde over tid. Det er jo egentlig ret simpelt. Indtag færre kalorier. Det vil bare være så let, bare at tage nogle lette piller eller drikke en the om morgenen, det kræver jo ikke, at vi reelt set arbejder for resultaterne. Egentlig så forstår jeg godt, hvorfor vi naivt fortsætter med at tro på, at der findes et quick fix. Det er jo en rar tanke. Der jo et quick fix, det lyder rart og let.
Den dag, hvor et quick fix reelt set virker, så er jeg sikker på, at jeg nok alligevel vil tjekke det ud selv. Selvom jeg måske burde vide bedre, ja så er jeg ikke bedre end så mange andre.. En lille del af mig vil så gerne tro på det. Det holder sikkert hjulene kørende, at så mange stadig tror på en eller anden pulverkur!