Dette indlæg indeholder hverken dybe tanker, dybe følelser eller noget i den stil. Det her indlæg handler bare om noget så vidunderligt som BURGERS!
Jeg knus elsker burgers og fritter. Den ultimative comfort food i min verden. Jeg rater en cafe på deres burgers. Og deres fritter – dårlige fritter er bare  et no go…! Derfor har jeg spist mig igennem mange burgers. Igennem mange fritter.
Det der undre mig, er hvordan man kan fucke en burger op, men det lykkedes alligevel for mange. Jeg er MEGET passioneret omkring min burgers!!

Kriterier for en god burger:
1. Bollen – en vigtig del, den må ikke være for løs eller sej.
2. Bøffen – må ikke være stegt til døde og det er øv at nogen stadig bruger præfabrikeret bøffer!!
3. Salat – STOP med at brug iceberg salat! Just saying.
4. Smørelse – VIGTIG del. Smør dog den bolle med noget. Ikke for meget, ikke for lidt.
5. Smag – tilføj en smagsgiver. Krydderier, pesto, et eller andet der giver burgeren smag og dybde…….!
6. Fritterne – de bedste fritter er klart dem som er handcut. Her er krydderierne også vigtigt.
7. Ost – skal der ost i, så put dog ost i med smag og ikke bare kedelig smagsløs ost!
8. Varme – der er ikke noget værre end at få en lunken burger. Den skal være varm.

Det virker måske molbo at gå så meget op i en burger. Men når jeg er på cafe, så skal jeg have en oplevelse, som jeg vil huske og glæde mig til at få næste gang. Indrømmet, jeg er ret snobbet når det kommer til burgers.
Min yndlings burger er helt klart fra min yndlings cafe, Vesterå i Aalborg. En burger med pesto, soltørret tomater, ristet pinje kerner og sprødt skinke samt handcut fries og bearnaise mayo! Det er lykke!
Jeg vil faktisk også lige slå et slag for en burger hos Sunset. Deres gourmet burgers smager hammer godt. God mængde af det hele. Min yndling er Hereford bearnaise! Det overrasker mig, at de har formået at lave sådan en god burger, men jeg er pjattet med den!

Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste med passion for burgers.
Nogen der har et godt råd med burgers jeg skal prøve?

Jeg har lipødem og jeg har haft diagnosen siden 2012. Siden jeg fik diagnosen har jeg læst utrolig meget omkring lipødem og jeg er efterhånden godt belæst i emnet. Jeg ved en masse, men alligevel ved jeg ikke ret meget. Nu mere jeg læser, nu flere spørgsmål har jeg.
En ting jeg dog er sikker på, der er at lipødem kan være arveligt. Ofte gives det videre og familiemedlemmer kan fortælle om en tante eller mormor, som havde kæmpe ben. Mænd får det som udgangspunkt ikke, men de kan give det videre til deres børn.
Vi har allerede fundet ud af, at lipødemet stammer fra min fars familie. Det er ikke sikkert at alle kvinder i familien udvikler lipødem. Det er ikke sikkert, at lipødem udvikler sig tidligt, det kan også komme i forbindelse med graviditeter eller overgangsalderen. Mit lipødem udviklede sig først da jeg blev teenager.

Min tanker omkring fremtiden med lipødem fylder en del. Jeg tænker på, hvordan mit liv bliver med lipødem når jeg bliver ældre. Helt naturligt tænker jeg meget på, om jeg vil have børn, da mit lipødem både kan blive værre i en graviditet OG jeg kan give det videre til mine børn. Jeg tænker meget på, om det er det værd.
Vil jeg risikere give mine børn lipødem?
Vil jeg risikere at mit lipødem bliver værre ved en graviditet?
Der er selvfølgelig også den mulighed, at mit lipødem ikke blive værre og at jeg ikke giver lipødemet videre til mine børn. Det kan jeg ikke vide med sikkerhed. Der er flere kvinder på min fars side, som ikke har udviklet lipødem. Jeg mistænker et par af kvinderne i min familie for at have det, men de er ikke blevet undersøgt eller har lyst til at få det afklaret.

Grunden til at jeg tænker meget over, om jeg vil have børn grundet mit lipødem, er fordi jeg ikke har lyst til at give det videre til mine børn. Alle de sorger jeg har pga. mit lipødem har jeg ikke lyst til at give videre. Jeg ved godt, at der er en risiko for at jeg ikke giver det videre, men det er bare alligevel en risiko jeg skal overveje om jeg vil tage.
Det har og er ikke let for mig at have lipødem. Og jeg har endda ikke noget at klage over på det område. Jeg er så lille og jeg har ikke de store gener som andre lipødemikere. Det der dog er universelt for lipødemikere er, at alle har smerterne. Så er det ligegyldigt om man er lille eller stor. Smerter er smerter når man har lipødem.
Vil jeg påføre mine børn den smerte?
Selvfølgelig vil jeg kunne hjælpe mine børn meget bedre end den hjælp jeg ikke fik. Jeg ville kunne se tegnene tidligt, jeg ville kunne styre deres vægt langt henne af vejen og jeg ville være i stand til at sætte ord på de tanker de kunne have.
Vil jeg påføre mine børn den byrde at kunne få lipødem, eller de kunne bringe det videre?

Det er derfor jeg har så mange tanker omkring det at få børn. Nogen synes, at jeg er dum og at jeg bare skal få børn, hvis det er det, jeg har lyst til. Men de sidder heller ikke med en kronisk smertefuld sygdom. Det er virkelig let at sige, at selvfølgelig skal man bare få børn. Jeg synes ikke det er så let. Det er absolut ikke nogen let beslutning.
Mange forstår ikke min nuværende modstand mod at få børn. Men de tager heller ikke disse tanker ind i betragtningen. Det er ikke let at fortælle andre om disse tanker.
Spørgsmålet er, ville du ikke også have disse tanker hvis du var i mit sted?

Jeg har lipødem og jeg har haft diagnosen siden 2012. Siden jeg fik diagnosen har jeg læst utrolig meget omkring lipødem og jeg er efterhånden godt belæst i emnet. Jeg ved en masse, men alligevel ved jeg ikke ret meget. Nu mere jeg læser, nu flere spørgsmål har jeg.
En ting jeg dog er sikker på, der er at lipødem kan være arveligt. Ofte gives det videre og familiemedlemmer kan fortælle om en tante eller mormor, som havde kæmpe ben. Mænd får det som udgangspunkt ikke, men de kan give det videre til deres børn.
Vi har allerede fundet ud af, at lipødemet stammer fra min fars familie. Det er ikke sikkert at alle kvinder i familien udvikler lipødem. Det er ikke sikkert, at lipødem udvikler sig tidligt, det kan også komme i forbindelse med graviditeter eller overgangsalderen. Mit lipødem udviklede sig først da jeg blev teenager.

Min tanker omkring fremtiden med lipødem fylder en del. Jeg tænker på, hvordan mit liv bliver med lipødem når jeg bliver ældre. Helt naturligt tænker jeg meget på, om jeg vil have børn, da mit lipødem både kan blive værre i en graviditet OG jeg kan give det videre til mine børn. Jeg tænker meget på, om det er det værd.
Vil jeg risikere give mine børn lipødem?
Vil jeg risikere at mit lipødem bliver værre ved en graviditet?
Der er selvfølgelig også den mulighed, at mit lipødem ikke blive værre og at jeg ikke giver lipødemet videre til mine børn. Det kan jeg ikke vide med sikkerhed. Der er flere kvinder på min fars side, som ikke har udviklet lipødem. Jeg mistænker et par af kvinderne i min familie for at have det, men de er ikke blevet undersøgt eller har lyst til at få det afklaret.

Grunden til at jeg tænker meget over, om jeg vil have børn grundet mit lipødem, er fordi jeg ikke har lyst til at give det videre til mine børn. Alle de sorger jeg har pga. mit lipødem har jeg ikke lyst til at give videre. Jeg ved godt, at der er en risiko for at jeg ikke giver det videre, men det er bare alligevel en risiko jeg skal overveje om jeg vil tage.
Det har og er ikke let for mig at have lipødem. Og jeg har endda ikke noget at klage over på det område. Jeg er så lille og jeg har ikke de store gener som andre lipødemikere. Det der dog er universelt for lipødemikere er, at alle har smerterne. Så er det ligegyldigt om man er lille eller stor. Smerter er smerter når man har lipødem.
Vil jeg påføre mine børn den smerte?
Selvfølgelig vil jeg kunne hjælpe mine børn meget bedre end den hjælp jeg ikke fik. Jeg ville kunne se tegnene tidligt, jeg ville kunne styre deres vægt langt henne af vejen og jeg ville være i stand til at sætte ord på de tanker de kunne have.
Vil jeg påføre mine børn den byrde at kunne få lipødem, eller de kunne bringe det videre?

Det er derfor jeg har så mange tanker omkring det at få børn. Nogen synes, at jeg er dum og at jeg bare skal få børn, hvis det er det, jeg har lyst til. Men de sidder heller ikke med en kronisk smertefuld sygdom. Det er virkelig let at sige, at selvfølgelig skal man bare få børn. Jeg synes ikke det er så let. Det er absolut ikke nogen let beslutning.
Mange forstår ikke min nuværende modstand mod at få børn. Men de tager heller ikke disse tanker ind i betragtningen. Det er ikke let at fortælle andre om disse tanker.
Spørgsmålet er, ville du ikke også have disse tanker hvis du var i mit sted?

Jeg har gennem noget tid afprøvet både Skins A400 Gold samt 2XU tights fra Cooltights.dk Begge mine tights er i størrelse M, hvilket passer perfekt med de måleskemaer, som der er til rådighed, således at man får det bedste størrelse.
Mine tanker omkring at prøve specifikt Skins og 2XU er ud fra de kriterier at de begge markedsfører sig med at være tights med kompression.
Begge tights giver en kompression på ca. 20 mmHG. Tryk er målt i millimeter kviksølv.
I kontrast, så yder mine kompressionsstrømpebukser ca. 35 mmHg, som jeg bærer grundet mit lipødem. Det er selvfølgelig ikke nok, men det er bedre end ingenting.

Det var min ide, at jeg kunne bruge disse tights som et supplement til mine strømpebukser, så jeg ikke var tvundet til at gå med mine strømper fra 6 morgen til 21 aften. Men at jeg kunne tage mine strømper af hen på eftermiddagen og træne i dem, samt at kunne udskyde tidspunktet i weekenderne hvor jeg kunne træne inden jeg hoppede i strømperne.
Jeg kunne sagtens tage mine strømper af tidligt og tage dem sent på i weekenderne, men så forsvinder hensigten med at have mine strømper på lidt i min optik. Kunne jeg derfor så bruge kompressionstights og stadig få noget tryk.
For at give begge tights en fair chance, så brugte jeg dem hver dag om eftermiddagen i en uge hver. Jeg tog mine strømper af inden jeg tog ned i fitness. De blev vasket ind i mellem og fordi de er så tynde, så kunne de snildt tørre i løbet af natten.

Hvilke tights er så bedst? Jeg havde på forhånd troet, at jeg ville foretrække Skins, fordi jeg engang havde hørt dårligt om 2XU.
Mit helt ærlige svar er: Jeg er VILD med begge tights. Jeg har utrolig svært ved at foretrække det ene par frem for det andet. Det er 2 forskellige tights, men hvad angår kompressionen, som var mit primære fokus, så er der heller ikke meget forskel. Hvis jeg skal se benhårdt op følelsen af kompression, så vinder 2XU. Det føles mere fast/tæt med den kompression om 2XU giver.
I forløbet har jeg været i kontakt med Cooltights.dk fordi jeg var meget i tvivl med størrelserne. Jeg ville have dem begge i mindre størrelser, men der sagde Jimmy fra Cooltights noget meget klogt. Nemlig at fordi jeg var så vant til stor kompression, så ville jeg være villig til at klemme mig ned i mindre størrelse, for at få den kompression jeg var vant til, men på den måde ville jeg ikke få det ud af bukserne som var meningen. Ved at gå en størrelse ned, ville jeg både strække materialet for meget og de ville blive gennemsigtige. Og han havde jo ret. Størrelserne passer perfekt til mig. De sidder begge perfekt i livet, på benene og anklerne. De giver kompression og det er rart at have på. Jeg er meget imponeret over 2XU og den måde de sidder i livet på, modellen jeg har er “midrise” og det er en genistreg – for hold nu op det føles så rart på maven. Hos Skins er jeg forelsket i at der er 2 lag og det er så flot med det design/mønster.

Konklusionen er derfor: Man kan roligt købe både Skins og 2XU hvis man går efter kompressionen. Har man, som mig, ikke brug for kompressionen, så er de nogle fantastiske tights, som er så lækre at have på. Jeg er MEGET MEGET glad for begge tights! De har mine varmeste anbefalinger og jeg skal helt sikkert have mig flere par i fremtiden! Du kan købe både Skins og 2XU hos cooltights.dk

PS: Til dem der sidder med spørgsmålet: Er de squat sikre? Så er svaret ganske simpelt: NEJ! Jeg er dog ligeglad, for når jeg træner, så bekymre jeg mig ikke sådan over det. De gør det for mig, som jeg efterspørger, hvilket er det vigtigste. De giver mig noget af den kompression jeg har behov for.

Jeg har gennem noget tid afprøvet både Skins A400 Gold samt 2XU tights fra Cooltights.dk Begge mine tights er i størrelse M, hvilket passer perfekt med de måleskemaer, som der er til rådighed, således at man får det bedste størrelse.
Mine tanker omkring at prøve specifikt Skins og 2XU er ud fra de kriterier at de begge markedsfører sig med at være tights med kompression.
Begge tights giver en kompression på ca. 20 mmHG. Tryk er målt i millimeter kviksølv.
I kontrast, så yder mine kompressionsstrømpebukser ca. 35 mmHg, som jeg bærer grundet mit lipødem. Det er selvfølgelig ikke nok, men det er bedre end ingenting.

Det var min ide, at jeg kunne bruge disse tights som et supplement til mine strømpebukser, så jeg ikke var tvundet til at gå med mine strømper fra 6 morgen til 21 aften. Men at jeg kunne tage mine strømper af hen på eftermiddagen og træne i dem, samt at kunne udskyde tidspunktet i weekenderne hvor jeg kunne træne inden jeg hoppede i strømperne.
Jeg kunne sagtens tage mine strømper af tidligt og tage dem sent på i weekenderne, men så forsvinder hensigten med at have mine strømper på lidt i min optik. Kunne jeg derfor så bruge kompressionstights og stadig få noget tryk.
For at give begge tights en fair chance, så brugte jeg dem hver dag om eftermiddagen i en uge hver. Jeg tog mine strømper af inden jeg tog ned i fitness. De blev vasket ind i mellem og fordi de er så tynde, så kunne de snildt tørre i løbet af natten.

Hvilke tights er så bedst? Jeg havde på forhånd troet, at jeg ville foretrække Skins, fordi jeg engang havde hørt dårligt om 2XU.
Mit helt ærlige svar er: Jeg er VILD med begge tights. Jeg har utrolig svært ved at foretrække det ene par frem for det andet. Det er 2 forskellige tights, men hvad angår kompressionen, som var mit primære fokus, så er der heller ikke meget forskel. Hvis jeg skal se benhårdt op følelsen af kompression, så vinder 2XU. Det føles mere fast/tæt med den kompression om 2XU giver.
I forløbet har jeg været i kontakt med Cooltights.dk fordi jeg var meget i tvivl med størrelserne. Jeg ville have dem begge i mindre størrelser, men der sagde Jimmy fra Cooltights noget meget klogt. Nemlig at fordi jeg var så vant til stor kompression, så ville jeg være villig til at klemme mig ned i mindre størrelse, for at få den kompression jeg var vant til, men på den måde ville jeg ikke få det ud af bukserne som var meningen. Ved at gå en størrelse ned, ville jeg både strække materialet for meget og de ville blive gennemsigtige. Og han havde jo ret. Størrelserne passer perfekt til mig. De sidder begge perfekt i livet, på benene og anklerne. De giver kompression og det er rart at have på. Jeg er meget imponeret over 2XU og den måde de sidder i livet på, modellen jeg har er “midrise” og det er en genistreg – for hold nu op det føles så rart på maven. Hos Skins er jeg forelsket i at der er 2 lag og det er så flot med det design/mønster.

Konklusionen er derfor: Man kan roligt købe både Skins og 2XU hvis man går efter kompressionen. Har man, som mig, ikke brug for kompressionen, så er de nogle fantastiske tights, som er så lækre at have på. Jeg er MEGET MEGET glad for begge tights! De har mine varmeste anbefalinger og jeg skal helt sikkert have mig flere par i fremtiden! Du kan købe både Skins og 2XU hos cooltights.dk

PS: Til dem der sidder med spørgsmålet: Er de squat sikre? Så er svaret ganske simpelt: NEJ! Jeg er dog ligeglad, for når jeg træner, så bekymre jeg mig ikke sådan over det. De gør det for mig, som jeg efterspørger, hvilket er det vigtigste. De giver mig noget af den kompression jeg har behov for.