Jeg har efterhånden været på Instagram i en del år og jeg er ligeledes hoppet på blogger bølgen. Tendensen til sponsoreret indlæg er eksploderet og firmaerne har virkelig fået øjnene op for at det ikke kun er de kendte, som skabe blikfang på deres produkter.
Nogen har virkelig store problemer med, at folk bliver sponsoret og er meget imod det. Om det handler om, at nogen får ondt i måsen og er misundelige – det må de selv om at forklare.
Mig? Jeg kan virkelig ikke se problemet med sponsorater. Der er dog et lille men..

Der hvor kæden hopper af for mig, er når reklamen for et firma/produkt afviger fra den profilen jeg følger. Fx jeg er engang blevet kontaktet af et firma, som lavede de smukkeste butterfly af træ, de er virkelig virkelig flotte. Men hvordan skal jeg på nogen måde kunne få det til at passe ind i min profil? Det vil være så malplaceret. I ville så tydeligt kunne se, hvis jeg afveg fra den retning som min profil har nu. Eller jeg bilder mig ihvertfald ind, at dem som følger mig, at de kender stilen på min profil.. Og jeg kan som oftest også se, når folk gør reklame for ting, som de normalt ikke ville bruge eller selv have købt.
Måske er det bare mig, der tænker på, at der skal være sammenhæng mellem reklame og profil?
Hvad tænker du, når du ser en profil laver tydelig reklame for et produkt?

Det er ikke fordi jeg vælter i tilbud fra PR-firmaer osv, faktisk så får jeg ikke ret mange tilbud. Måske fordi jeg siger nej til 99% af de tilbud jeg får, fordi jeg ikke føler, at det ville passe til mig. Plus, der findes jo klare regler og love omkring sponsorater og ærlig talt, så synes jeg det er lidt bøvlet. Men jeg vil hellere være 100% ærlig overfor mig selv og jer, end at være en som jeg tydeligvis ikke er. Generelt synes jeg også at reglerne er alt for stramme i Danmark og det er alt for stramme regler – men reglerne er regler..

Jeg har deltaget i en del interviews for studerende på universitetet omkring sociale medier og jeg har hver gang spurgt dem, om de tror, at jeg er meget sponsoreret. Alle har sagt ja – det er deres forudindtaget holdning, at de tror, at jeg grundet mine antal af followers, er meget sponsoreret. Det kan jeg så nu afkræfte og fortælle, at jeg arbejder for at købe de ting jeg har – ikke får dem gratis.
Ud fra min forståelse, så skal der arbejdes mere end almindelig hårdt hvis man skal leve af sin blog og de sociale medier i dag. Og udover mine 37 timer jeg har i forvejen på arbejdet, så tror jeg ikke, at jeg kan lægge det nødvendige arbejde i min blog. Egentlig så ønsker jeg heller ikke at leve af min blog og IG, da jeg er meget tilfreds med, som tingene er lige nu.

Men sponsoreret hverdag – ikke her. Jeg køber mine egne ting af de penge jeg tjener. Burde måske altid lave hashtag #sponsoreretafmigselv

Her er et billede af en af de ting, som jeg har fået sponsoreret – billetten til sidste års Color Run i Aalborg! Sammen med min faste partner in crime Corinna. 

Er du sviller kærestesorger er en genstridig bandit, som nådesløst huserer uden at være inviteret eller velkommen. Jeg har prøvet at have kærestesorger før, bevares – men jeg har ikke prøvet noget lignende som denne her omgang. Mine forrige forhold varede omkring 1 år, men jeg erindre, at jeg var fuldstændigt ødelagt dengang. Dengang syntes jeg, at det var hårdt..
Det er dog INTET i forhold til i dag. Jeg har aldrig troet, at kærestesorger på den måde kan gøre fysisk ondt. At kæreste sorger kan påvirke en fysisk på den måde, som det påvirker mig.

Jeg er nu knap 3 måneder inde i min nye tilværelse som single, og jeg føler stadig, at jeg er i absolut undtagelsestilstand. Mekanisk står jeg op hver morgen, tager på arbejde og kommer hjem for at 1: ligge på sofaen og se serie eller 2: gå Nørresundby og Aalborg tyndt.
Det overskud jeg altid har haft er forsvundet og jeg orker ingenting. Jeg sover meget, hvilket selvfølgelig er super dumt, men jeg er bare så træt. Jeg har set alle sæsoner af Bones på Netflix og der er pt. 11 af dem med mindst 15 episoder i hver. Det er virkelig mange timers serie. Jeg har nærmest ikke haft mit fjernsyn tændt og jeg er ogå skiftet ned til den lille TV-pakke, så der er ikke mange ting at se.
Jeg vil vildt gerne se mine veninder, men jeg føler ikke at jeg kan være der helhjertet. Og vi skal altid snakke om, hvordan jeg har det og hvordan det går med mig. Det er slet ikke for at være utaknemmelig, for det er skønt med veninder, der bekymre sig om en, men jeg bliver hele tiden trukket tilbage. Jeg vil helst snakke om alt muligt andet!

Efter ikke at have set H i næsten 2 måneder var han forbi efter nogle ting i lejligheden, som han havde glemt. Det var både dejligt og skrækkeligt at se ham, fordi det bare river op i såret. Jeg blev lige smidt ned i det sorte hul igen, som jeg var begyndt at kravle op fra.
Logisk set, så ved jeg at det hele bare er en process og det hele nok skal gå. Men sh*t det var hårdt. Jeg hylede cirka i de 2 timer han var der og jeg følte at jeg havde haft en seriøs træning bagefter, for var komplet smadret.

Status er således: Jeg er stadig helt ødelagt. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan smile, grine, have det sjovt, glemme og nyde. De øjeblikke hvor jeg glemmer det hele, er det øjeblikke jeg nyder mest. Jeg er stadig helt sikker på, at jeg ikke skal være single i fremtiden. Hvornår jeg bliver klar til at træde ind i dating verdenen, det kommer nok hen af vejen.
Indtil videre leder jeg efter en ny serie jeg kan begrave mig i og distrahere mig fra alle mine tanker. Og trøster mig med, at det hele nok skal gå.

Sådan. Nu har jeg sagt det. Jeg vil ikke være single.
Jeg hader faktisk at være single. Single suks. Det er virkelig nitten at være single. Og godt for dig, hvis du nyder at være single, mig? Nej tak, jeg vil gerne hoppe af det tog!
Det har intet at gøre med, at jeg ikke kan klare mig alene og jeg ikke kan fungere uden en partner. Eller at jeg definerer mig selv ud fra et forhold og et andet menneske.
Jeg er bare bedst i et forhold. Jeg elsker at være kærester og hvis jeg skal prale, så synes jeg selv, at jeg er en mega god kæreste når det er..

Selvom jeg pt. er sønderknust over mit forliste forhold, som sluttede brat efter 11 år sammen, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg ønsker at få en kæreste igen. Som jeg tidligere har skrevet i et indlæg, så er jeg ikke klar til et nyt forhold endnu, men jeg håber heller ikke, at jeg skal være alene i alt for langt tid.

Jeg har også fundet ud af, at min alder er et røv dårligt tidspunkt at være single i, især fordi det føles som om ALLE andre omkring mig i min alder, bare er kærester, gift eller har børn. Og jeg skal ikke være for fin til at fortælle, at jeg bare er møg misundelig! Jeg vil også. Det lyder måske ikke så voksent, men det er altså sådan jeg har det. Det virker til, at alle omkring mig bare er lykkelige og deres liv kører på skinner sammen med deres partner.
Så er der også det perspektiv i, at jeg føler, at jeg lige pludselig er sent ude. Jeg er 31 og mit biologiske ur tikker. Jeg skal starte forfra med en ny partner og er der børn i fremtiden, så er et udgangspunkt som 31 årig ikke det bedste. Bevares, 31 år er da slet ikke gammelt. Men ingen skal komme og sige, at forskningen fortæller os, at det er lettere at få børn nu ældre vi bliver.

Til slut – så er der også alt det der med hvordan pokker jeg finder en ny partner, men det er et helt andet blog indlæg 🙂

Jeg har tjekket – der er altså noget der hedder “resting bitch face” eller forkortet til RBF!
Grunden til at jeg tager dette emne op er, at jeg har et svært tilfælde af RBF. Det vil sige, at når jeg slapper af i mit ansigt, så ser jeg simpelthen så sur, arrogant, vred og snobbet ud – vel og mærket uden at jeg på nogen måder er det!

Nogen sidder sikkert og tænker at det er komplet latterligt, men det er faktisk rigtigt. En hurtig søgning på Google, også kommer der talrige artikler og undersøgelser op omkring RBF. Og alt der står på Google er jo sandt ik?
Jeg er udemærket klar over, at når jeg bare går for mig selv, så ser jeg simpelthen så sur ud. Det kan lyde skørt, men jeg har haft flere, som har spurgt mig om jeg er sur når de har set mig gå omkring. Nogle af mine followers på Instagram har sagt til mig, at de ikke ville gå hen til mig når de så mig på gaden, fordi jeg så sur ud. En af kassedamerne fra et af mine lokale supermarkeder har endda skrevet til mig, at jeg altid så sur ud når jeg handlede hos hende! Av – den gjorde ondt.
Men jeg kan altså ikke gøre for, at jeg ser sådan ud når jeg slapper af i mit ansigt. For hvis jeg selv skal sige det, så er jeg ganske pæn og har et udemærket smil. Men hvem render rundt og har et smil på læben hele tiden? Åbenbart ikke mig..

Det er faktisk noget, som jeg er ganske bevidst omkring og jeg forsøger virkelig på at bløde min ansigtsmimik op når jeg er ude, for at se mindre sur ud. Jeg kigger på andres ansigtsudtryk når jeg går nede i byen og der er ikke noget mere skønt at gå forbi en, som har et åbent og varmt ansigtsudtryk. Hvis du tænker over det næste gang du går igennem byen, så kan man virkelig aflæse andres udtryk og mærke hvordan man selv reagerer på det.

Det jeg nok egentlig ville sige er.. Jeg undskylder for, at jeg ser sur ud, det er jeg altså ikke. Hvis du ser mig, så lad dig ikke skræmme – kom og sig hej..
Og hvis du er ligesom mig, som har RBF – velkommen i klubben!

Jeg indsætter herunder et billede hvor slået er RBF deaktiveret..